|
|
menu.asp Psykolog Carsten Simonsen
|
09-12-2010
2 online !
|
Angst og
Panik |
Der er rigtigt mange danskere, op imod 200.000
der lider af angst i en grad
der i visse situationer kan være invaliderende
for dem.
Angst er en naturlig forekommende tilstand, som
er en reaktion på faretruende begivenheder. Alle
mennesker har stået eller vil komme til at stå i
situationer, hvor de risikerer at få en
smertefuld oplevelse. Angst og frygt er en
dimension i livet, men skal ikke dominere ens
dagligdag eller medføre at man afskærer sig selv
for visse gøremål. |
|
Symptomer |
Når angsten bliver et problem, oplever man f.
eks. at ens omverden er fyldt af faretruende
elementer, som man ikke har indflydelse på.
Man kan bedst beskrive det som en uforklarlig
følelse af uro og som en smertefuld bevidsthed
om ens egen magtesløshed.
Man har en vedvarende følelse af en truende og
næsten uundgåelig fare og man kan have svært ved
at finde ud af, hvad der er årsag til angsten.
Man kan også udvikle en stres tilstand,
hvor man lider under en grundlæggende og nærmest
ødelæggende ængstelighed, som kan resultere i
angstanfald, hvor man får en følelse af panik og
dødsangst. De fysiske reaktioner kan bl.a. være
trykken for brystet,
kvælningsfornemmelser og koldsved. oplevelse af
udefinerbar fare, indre uro, katastrofetænkning
og lignende. |
|
Behandling |
|
Terapien fokuserer typisk på at afdække årsagerne til angsten
og få bearbejdet angsten på et rationelt og
håndgribeligt plan. I dette forløb vil man
tilegne sig vigtige redskaber til at håndtere de
situationer hvor man før har oplevet at miste
overblikket og derved opleve stor angst og/eller
panik. |
|
|
|